|
Vi fik vores første newfoundlænder i 2003 og det har
vi aldrig fortrudt. Den er stor og
godmodig, men kræver en kærlig og bestemt hånd og ikke mindst en del
pelspleje - det er bestemt ikke småting, den kan slæbe med ind i huset.
Vi har kastet vores kærlighed på denne race, så vi idag har 4 af slagsen
- 2 tæver og 2 hanner. Vi deltager så vidt muligt i udstillinger både i
newf-klubbens egne og i DKK. Udover vores newf´er har vi ca. 100
brevduer.
Anette har DKK´s opdrætteruddannelse samt
overbygningen og deltaget i bla adfærd- og håndteringskursus med henblik
på med tiden at kunne blive mentalbeskriver. Vi har selv fået
mentalbeskrevet 2 af vores hunde og med overraskende resultat. En smuk
hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at vi deler
hverdagen med en afbalanceret og velfungerende hund.
Vi har pt kun haft et kuld hvalpe, men vi ligger
vægt på "køkkenopdræt" og at hvalpene får så meget socialt samvær både
med os og vores 4 hjemmeboende børn som muligt, dog med de nødvendige
stille stunder, som er lige så vigtige. Når hvalpene begynder at få fast
føde får de hver deres skål, så alle får hvad de behøver. Ligeledes vil
vi gøre alt for at hvalpene er renlige, når de kommer til deres nye
ejere.
|