| Racestandard |
|
Oprindelsesland:
Canada Protektion: F.C.I. Anvendelse: Slædehund til tung last, vandhund. Klassifikation: FCI Gruppe 2 ( Pinschere, Schnauzere, Molosser, og Sennenhunde ), Sektion: 2.2 ( molosser og Bjerghunde ). Uden brugsprøve. Helhedsindtryk: En Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med vel koordinerede bevægelser. Proportioner: Kroppens længde fra manke til haleroden er den samme som fra manken til jorden. Kroppen er kompakt. Hos tæverne kan kroppen være en smule længere og mindre massiv end hos hannerne. Afstanden fra manken til brystets underside ( brystdybden ) er større end afstanden fra brystets underside til jorden. Adfærd, karakter: En Newfoundland's udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro. Hoved: Massivt. Tævens hoved har samme generelle bygning som hannens, men er mindre massivt. Skalle: Bred, med svagt hvælvet isse og kraftigt udviklet nakkeknude. Stop: Tydeligt, men aldrig brat. Næse: Stor, godt pigmenteret, med veludviklet næsebor. Farven er sort hos sorte og hvid/sorte hunde, brun hos brune hunde. Næseparti: Absolut kvadratisk, dybt og moderat koet, beklædt med kort, fin pels og uden rynker. Mundvigen er tydelig, men ikke overdrevet markeret. Kinder: Blødt rundede. Bid: Saksebid eller tangbid. Øjne: Relativt små, dybt liggende. De er bredt ansat, og blinkhinden er ikke synlig. Farven er mørkebrun hos sorte og hvid/sorte hunde. Hos brune hunde tillades lysere nuancer. Ører: Relativt små, trekantede med afrundede spidser. De er ansat godt tilbage på siden af hovedet. Hvis øret hos en voksen hund holdes fremad, kan det nå til den inderste øjenkrog på samme side. Hals: Stærk og muskuløs, velansat i skulderpartiet og lang nok til at give en værdig holdning af hovedet. Halsen bør ikke have for rigelig løs halshud. Krop: Knoglebygningen er helt igennem massiv. Set fra siden virker kroppen dyb og kraftfuld. Overlinie: Vandret og fast fra manke til kryds. Ryg: Bred. Lænd: Stærk og godt muskuløs. Kryds: Bredt og skråtstillet i en vinkel på ca. 30 grader. Bryst: Bredt, fyldigt og dybt, med godt hvælvede ribben. Underlinie: Næsten vandret og aldrig med optrukken bug. Forpart: Forbenene er lige og parallelle, også når hunden går skridtgang eller traver langsomt. Skuldre: Særdeles muskuløse, godt tilbagelagte i en vinkel på ca. 45 gr. i forhold til vandret. Albuer: Ligger tæt indtil brystet. Mellemhånd: let skråtstillet. Forpoter: Store og proportionerede efter kroppen, godt rundede og tæt sluttede, med faste og kompakte tæer. Der er "svømmehud" mellem tæerne. Kløerne er sorte hos sorte og hvid/sorte hunde, hornfarvede hos brune hunde. Hvis poterne er hvide, bør kløerne ikke være sorte. Bagpart: Da den drivkraft, der kræves for at trække byrder, svømme eller give en effektiv, jordvindende bevægelse, i høj grad afhænger af bagparten hos en Newfoundland af største vigtighed. Bækkenet skal være kraftigt, bredt og langt. Overlår: Brede og muskuløse. Knæ: Velvinklede, dog ikke så meget at hunden virker "sammenkrøbet". Underlår: Stærke og temmelig lange. Haser: Relativt korte, godt lavt ansatte, stillet i god bredde og parallelle. De er hverken ind- eller udaddrejede. Bagpoter: Faste og tæt sluttede. Kløernes farve som hos forpoterne. Hale: Halen virker som ror, når en Newfoundland svømmer, og den er derfor stærk og bred ved roden. I stand hænger halen ned med måske en lille bøjning ved spidsen, den kan gå ned til eller lidt forbi haseleddet. Når hunden er i bevægelse eller i affekt, bæres halen ret bagud med en let bue opad, men aldrig oprullet over ryggen eller bøjet indad mellem bagbenene. Bevægelse: En Newfoundland's bevægelse har god rækkevidde fortil og kraftigt fraskub fra bagparten, så man får indtryk af uanstrengt styrke. En let rulning i ryggen er naturlig. Efterhånden som tempoet øges, har hunden tendens til at træde i et spor, og overlinien forbliver vandret. Pels: Hårlag: En Newfoundland har en vandafvisende, dobbelt pels. Yderpelsen er moderat lang og lige, uden krøller. Let bølget pels tillades. Underulden er blød og tæt, mere tæt om vinteren end om sommeren, men findes altid i et vist omfang på kryds og bryst. Pelsen på hovedet, på næsepartiet og ørerne er kort og fin. Der er frynser på for og bagben. Halen er dækket af et langt og tæt hårlag, men er uden fane. Farve: Sort, hvid/sort og brun. Sort: Den traditionelle farve er sort. Farven skal være så ensartet som muligt, men en svag "solbrændt" nuance er tilladt. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades. Hvid/sort: Denne farve variant er historisk af betydning for racen. Det foretrukne aftegningsmønster er et sort hoved med- så vidt muligt - en hvid blis, der når ned over næsepartiet, sort sadel med regelmæssige aftegninger, samt sort på krydset og det øverste af halen. De øvrige partier skal være hvide og kan have minimalt med småpletter. Brun: Den brune farve går fra chokoladebrun til bronzefarvet. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades. Hvid/sorte og brune hunde udstilles i samme klasse som de sorte. Størrelse: Gennemsnitlig skulderhøjde er: Voksne hanner 71 cm (28 inches) Voksne tæver 66 cm (26 inches).
Gennemsnitsvægten er:
Voksne
hanner 68 kg. Voksne tæver 54 kg. |